
En fantastisk ting ved at være tilbage i Europa er muligheden for at komme på ski igen! Lørdag morgen kørte hele familien til Klosters få km. fra Davos. Her mødte vi brormand Morten og Bente med favorit-kusinerne Luna og Celeste.
De første 4 dage har solen skinnet fra en skyfri himmel. Det er minus 2 grader og vindstille. Optimale forhold for solbadere og pisteløver - men jeg kunne nu godt bruge 20-30 cm. nysne. Indtil nu har jeg kun fundet enkelte gode off piste steder hvor sneen ikke er alt for skaret og hård. Men enkelte nordsider har overrasket :-)
I dag tog jeg konsekvensen og lejede ski for første gang i 15 år! Det gik ok - og med et par gode carvingski lykkedes det at svinge lidt...
Mona står også på ski og er efterhånden ret habil. Efter utallige år på telemark har jeg lokket hende over på ski så hun lettere kan følge med :-) Hun kommer ned alle steder og kører sgu ret hurtigt.
August der snart fylder 2 år var også på ski i dag. En stor dag for far og mor - og nok en lidt blandet oplevelse for ham. Først ville han ikke rigtig have støvler på - men de var spændende at se på... Så fik han lidt chokolade at gnaske på og uden en lyd fik han støvlerne på og vupti kunne far trække af sted med ham. Prøv at se hvor stolt far er!!
![]() |
| 2008-02 Klosters |
Luna har set Onkel-Ramus på sne-skateboard så nu er hun på snowboardskole og læreren mener at hun er et stort talent med ekstremt gode balance evner. Billedet kommer snart!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar